fredag den 27. februar 2015

Topsy turvy cake

Min dejlige veninde, Malene, (som er er så tæt på en søster, som hun kan komme uden at være det), har en ligeså fantastisk niece, som jeg har haft fornøjelsen af i folkeskolen. Hun bliver *gisp* 18 år!!! (Malene og jeg er enige om at det ikke er længe siden hun gik rundt hjemme hos sine bedsteforældre og ville have "lejlak" og "lipstif" (neglelak og læbestift) på, når hendes moster og jeg skulle i byen.

Nu er hun så altså ikke så lille længere og hendes moster havde tænkt, at det kunne være sjovt, hvis vi lavede en surprice-kage til hende og at det så var mig, der skulle komme og aflevere den til festen.

Kagen skulle selvfølgelig være noget helt særligt - og som altid, når Malene og jeg laver kage sammen, sættes baren endnu højere end sidst, vi gjorde det. Denne gang skulle vi så prøve kræfter med "topsy turvy kagen" - fordi både kagebagerne og modtageren mod stolthed vel vedgå sig at være sådan lidt "topsy turvy".

Kagen er lavet af drømmekagebunde (i det øverste lag er kagedejen pink, i det mellemste lag er sort og hvid kagedej bagt, så det giver en zebrastribet effekt og den nederste er skiftevis lyse og sorte bunde. Midt i hver kage er et jorbær-asti-lime-mousse og kagerne er samlet og smurt op med hvid chokoladeganasche.

Modtageren blev helt vildt glad for kagen og jeg blev modtaget af en rørt 18-årig med store knus. Så er det altså dejligt at være med til at lave overraskelser!  



søndag den 15. februar 2015

Konfirmationskjolen er i hus

Min store skønne datter skal konfirmeres d. 14. april. Det er stort! Både for hende og for mig! Jeg har glædet mig som et lille barn til at vi skulle ud at købe kjole og snakke om hår og makeup, sko og alt det der tøsede - lidt prinsesseagtie, jeg forbinder med konfirmation og som min store håndbolddatter ellers aldrig gider - Tøj og sko er kun interessant, hvis det hedder Adidas, Nike eller Puma...

Snydt, blev jeg!

Selv om Maria (på trods af mange års insisteren på at ville konfirmeres i hvide Adidas-bukser) var kommet på andre tanker og havde proklameret at hun trods alt ville vise sig i kjole 2 gange i sit liv: til sin konfirmation og til sit bryllup var der ikke meget kjoleshopperi i vente til med spændte mor.

Efter en håndboldkamp defilerede hun gennem "konfirmationsmessen" i vores kulturcenter. Den 1. kjole hun så, pegede hun på: "Den vil jeg ha' - så skal jeg bare have en cowboyjakke og et par hvide sneakers - så er det det"... Okay...??? "Skal vi ikke lige kigge lidt...?" spurgte jeg - "Jo - gør du bare det - jeg smutter lige ind i hallen, mens du kigger så..." 

Håbet var ikke ude endnu... Vi købte ikke kjolen på messen men aftalte, at tage ud til Brud, fest og sy i Lem (som for øvrigt er et gangske fantastisk sted, og som vi kun kan anbefale) for at kigge en gang mere. Den kommende konfirmandinde kunne lige presse det ind i kalenderen inden en gang træning, og vi tog afsted - moderen stadig i den illusion, at vi skulle kigge og prøve en masse - Jeg forsøgte mig da også med at finde flere forskellige modeller og vise hende....

Nix!

"Moar. Det er altså den fra messen, jeg gerne vil have!" - og heldigvis passede den sidste, der var tilbage som fod i hose! - Så nu mangler vi bare sneakers og cowboyjakke, som hun sagde til messen...

Min fortælling er på ingen måde en kritik af min datters måde at shoppe kjole på eller den kjole hun valgte, for der er ingen tvivl om, at hun valgte den kjole, hun havde forestillet sig på forhånd og hun ser fuldstændig fantastisk ud i den. Min tanke med dette indlæg er såmænd bare at vise hvordan man som mor og datter (selvom man på mange andre måder ligner hinanden) kan have helt forskellige forventninger til og en fuldstændig forskellig tilgang til det at forberede en stor fest.

Min smukke - lidt fjollede - datter. Nu med konfirmationsKJOLE

søndag den 8. februar 2015

Toiletregler


Kender I det, at ungerne ikke rydder op efter sig selv på badeværelset?1? - og her tænker jeg ikke på de små, men på de det store teenage- og præ-teen tøser. For pokker, hvor bliver man træt af håndklæder på gulvet og i badekarret, Black Mask i håndvasken, lange hår overalt og alle remedier, der bruges til den daglige "toilette" flydende ud over det hele.

Ej, hvor jeg synes, jeg siger de samme ting mange gange - uden at det for alvor virker som om det lagres i de unge damers hukommelse. 

Nu blev jeg træt af at sige det, så jeg har tyv-stålet ideen til dette lille "skriv" og har sat det i glas og ramme på ungernes badeværelse. Lige nu ser det ud til at virke - forhåbentligt bliver det ved :-)