mandag den 11. november 2013

Puzzlebolden

Pigerne har fået en lillesøster - altså ikke her - men hos deres far. Hun skulle naturligvis have en gave, da hun kom til verden - og en del af denne gave var denne lille puzzlebold. Det bliver nok ikke sidste gang at en puzzlebold hopper af nålen - et hyggeligt lille (og hurtigt) projekt :-)

lørdag den 2. november 2013

Hæklede nisser

 - Nu har vi altså jul igen - det la'r sig ikke skjule - og vi er vældig med på den - vi snakker kun om jule-....

Også i den røde sofa - der passer ekstra godt ind i juletiden med sin flotte røde farve - er julen så småt på vej! :-)... Som hos mange andre bloggere er det især disse huenisser, der har fundet vej til hæklenålen. Jeg synes de er helt fantastisk søde - pigerne synes de er lækre - Silas kan kaste med dem uden de går i stykker = Den perfekte julepynt ;-). Cecilie drømmer om at pakke en lille nisse ind sammen med en anden lille pakke som skal med i skole til den årlige klassepakkekalender :-). Mon ikke vi når det inden slutningen af november...