onsdag den 22. oktober 2014

Sengerand til lillesøster

I dag er der 3 uger til termin... Og langt hen ad vejen er vi klar til lillesøster. I går kom vi en lille my nærmere, da jeg blev færdig med sengeranden. Silas og "søs" skal dele værelse i starten, hvilket gør, at jeg gerne vil holde farverne temmeligt neutrale. Sengerand og puslepude bliver derfor sorte med små hvide stjerner. Puslepuden er ikke færdig endnu - men mon ikke jeg når det :-)

søndag den 19. oktober 2014

Hæklet vest

Nyeste projekt: Hæklet vest til mors dreng :-) Her er ryggen - opskriften er fra: Yarnspirations.com

lørdag den 18. oktober 2014

Babypakker

Nedtællingen til lillesøsters ankomst er så småt i gang, så jeg har været i gang med at lede efter de babypakker, jeg også har hentet til de store... Det overraskede mig med Silas, hvor få, der var tilbage - og nu er der faktisk endnu færre... Liberos er blevet reduceret til en pakke med posten indeholdende en prøvepakke med bleer, apotekets er væk, Matas' er væk (de havde både en barsels- og en babypakke, da jeg ventede pigerne), Babysams er efterhånden reduceret til kun at indeholde bleer og en blespand osv. osv.
Heldigvis er der godt nyt for mig og andre "freebie"-hungrende gravide - Nye pakker, der ikke fandtes, da jeg ventede pigerne :-) Både REMA1000 og Lidl har babypakker indeholdende en hel pakke babybleer, engangsvaskeklude og en lille bamse. derudover indeholder REMA1000's pakke en pakke vådservietter, babyshampoo og en MAM-sut - Lidls bliver udleveret i en taske med lynlås. 

Nu er vi i hvert fald klar på ble/ vaskekludsfronten :-)

torsdag den 16. oktober 2014

Tivoli Friheden

Efterårsferie med 3 unger i alderen 2 - 13.... Hvordan er det lige, man finder på noget, der er lige sjovt for dem alle sammen? Vores løsning blev i denne omgang Tivoli Friheden i Århus. Manden og jeg har ikke været der siden 7. klasse - jeg på ekskursion med min klasse og han på blå mandag. 

STOOOR fejl! Hvordan har jeg kunnet misse hvor fantastisk "Friheden" er til små børn? Der er rigtigt mange forlystelser - også (og måske især) til de små. Maden var både bedre og billigere end vi har oplevet andre steder - og så var vi heldige at der ikke var ret mange mennesker, så ungerne behøvede ikke stå ret meget i kø - Det er bestemt ikke sidste gang familien med den røde sofa springer i bilen og kører mod Friheden! :-)

Lillesøsters babysvøb er færdigt! :-)

Jaaa!!!! Jubiiii!!!! Lillsesøsters svøb er blevet færdigt, vasket, strukket og er nu klar til at hun indtager verden om knap 1 måned!!! :-D

Hold nu op, jeg synes, det har været en hård fødsel - altså af tæppet :-). Til gengæld er jeg helt sindsygt stolt af det færdige resultat!